Velkommen til BillardSyd
8,074,307 Unikke besøg
Navigation
Søg
Holdturneringer

Finalestævne-Vinderne
High-Score Listen
Pulje.A1
Pulje.B1
Pulje.A3
Pulje.B3
Finalestævne-Fredag
Finalestævne-Torsdag
Finalestævne-Onsdag
Finalestævne-Tirsdag
LOTTERI
Finalestævne-Præmieliste
Finalestævne-Tidsplan
Finalestævne-Menu


Torben´s Mindepokal
1.Division Stilling
1.Division kampe.1
1.Division kampe.2
A.P.´s Mindepokal

Vandrepokal 2.Division
2.Division Stilling
2.Division kampe.1
2.Division kampe.2
2.Division kampe.3

Vandrepokal 3.Division
3.Division Stilling
3.Division kampe.1
3.Division kampe.2


Hold & Infoliste.1
Hold & Infoliste.2
Pokalturnering
Vandrepokalen - Indstiftet af Kafé Annén
Afvikling Pokalturnering
Pokalturnering 1.runde
Pokalturnering 2.runde
Pokalturnering 3.runde

Pokalturnering Finalen.2024
Pokalturnering Finalen.2023
Pokalturnering Finalen.2022
Pokalturnering Finalen.2019
Pokalturnering Finalen.2016
Pokalturnering Finalen.2015
Pokalturnering Finalen.2014
Pokalturnering Finalen.2013
Pokalturnering Finalen.2012
Pokalturnering-Finalesteder
Regler m.m.
Turneringsreglement
Reserver Dispensationer
Spørgsmål & Svar !
Info
Billardkalender Turneringer
Vandrepokal Mix.Division

Billard-Kunst
Trick-Shots

Indbetalinger
Bestyrelsen BillardSyd
Bestyrelsen
Næste Bestyrelsesmøde
Seneste mødereferat
SpillerDispensation.220823
SpillerDispensation.210823
SpillerDispensation.140423
ForespørgselSpiller070423
UlovligSpiller.060323
SvarKampændring.260223
SvarMailBestyrelse.140220
Diverse
FAQ
Kontakt siden
Event Calendar
Replikboks
Du skal være logget ind for at skrive en replik.

11-07-2015 06:49
Husk! Ønskes log ind så send mig en mail vi har pga spam måttet lukke den automatiske ! Med log ind vil man kunne få mange flere Informationer om Spillere/Hold Referater og Økonomi. Mvh Per P
Turneringsreglement
New Page 1

Turneringsreglement for BillardSyd`s holdturnering.

Opdateret 30/08-2023.

 

Indholdfortegnelse:

    side 1 :         1.Indbydelser og Afvikling

side 1 :         2.Betaling & Tilmelding

side 2 :         3.Holdet                      .

           side 2 :         4.Regler for Spillere/Reserver

               side 3 :         5.Regler for Afbud/Kampflytning

side 3 & 4 :   6.Spilleregler/Kampen

side 4 :          7.Resultater/Stilling   .

                    side 4 & 5 :    8.Regler for Finaler og K.O.Kampe

     side 5 :           9.Afvikling Pokalturnering

side 6 & 7 :  10.Turneringstruktur    .

side 7 :         11.Kval.Puljer             .

side 8           12.Grundregler.2018  .

 

1. Indbydelser og Afvikling:

Indbydelse til holdturneringen til alle restaurationer med billardbord, i det område som holdturneringen dækker, omdeles i uge 26-29.2023. Eneste kriterium for at deltage i holdturneringen er: Hjemmebaneværtshuset giver maden og 1 genstand hertil, til de 8 spillere + evt. chauffør. (Har man ikke køkken, kan man evt. bestille smørrebrød eller pizza).

 

Holdet / Restauratøren vælger ved tilmelding hvilken ugedag de ønsker at spille hjemmekampe – udebaner foregår således ikke nødvendigvis på jeres dag !

 

Afvikles på følgende måde: Mødetid kl.18 (Weekend kl.13) og der startes med en venskabelig Makkerpot hvor modstandere spiller sammen.

Herefter serveres maden (Også ved weekend kampe!) og efter spisning starter selve Holdkampen.

Afvikling iflg. Kampseddel som holdlederne har udfyldt , Hjemme skriver først.

 

OBS ! Der spilles altid om en genstand på alle spil i turneringen.!

 

2. Tilmelding & Betaling senest 14/8-2023:

Holdturneringen begynder i september – Tidligste kampe mandag 11/9.

Pris:   Igen i år bliver der mulighed for at spare penge, jo flere hold man tilmelder jo større rabat får man. Det første hold man tilmelder koster 1.200kr, melder man 2 hold til giver man kun 800kr for nr.2 hold, melder man 3 hold til koster det 3. hold kun 600kr.

(eks.1: Værtshuset tilmelder 2 hold prisen er 1.200+800=2.000kr)

(eks.2: man tilmelder 4 hold, prisen er 1.200+800+600+600=3.200kr).

Skulle der være spørgsmål hertil er I selvfølgelig altid velkommen til at ringe til vores Formand Pia N. - 50 43 55 52 eller Kasserer Kim H. - 40 85 34 10.

 

Alle øvrige spørgsmål & input til Bestyrelsen er meget velkomne og vil blive taget med på næste møde, når de er sendt skriftligt på

Mail: per.billard@gmail.com eller SMS: 40526009.

 

Tilmelding til:   Turneringsleder Per P.   -   Brug venligst vedlagte skema (side 2).

Indbetaling:   Reg: 0687 Kontonr: 000 234 4572 Jyske Bank   -   OBS!!! Husk afsender.

Kvittering: For betalte hold udsendes løbende af vores Kasserer (gerne på mail).

Husk Pokalturneringen:

Pokalturneringen er en Cup-turnering som BillardSyd afvikler med holdene fra alle Divisionerne, men hvor man kan møde alle Hold på tværs af disse (man sætter kryds på tilmeldingsskema for at deltage i Pokalturneringen).

Det koster ikke ekstra at deltage her også , og der afsluttes med en stor hyggelig Pokalfinale lørdag d.10/2 i uge 6-2024 på SlukEfter – Næstved , hvor de 4 bedste hold har kvalificeret sig til at dyste om Pengepræmier, Flasker & Pokaler.

 

3. Holdet:

Et hold består på spilledagen af 4 personer. Man må selvfølgelig benytte reserver på holdet , en reserve kan være alle der ikke har deltaget på et andet hold.

 

Spillere må i samme sæson ikke deltage på 2 hold, og man er låst til det hold man starter på. Undtagelsen er iflg. Regler for Spillere/Reserver.

 

For at en spiller må deltage på holdet til Finalestævnet skal spilleren minimum have deltaget i 3 holdkampe inden Finalestævnet.

 

Hvis en spiller fra holdet har karantæne el. på anden måde er bortvist fra et bestemt værtshus, bliver man selvfølgelig nødt til at benytte en af sine reserver denne spilledag.

 

Det er selvfølgelig ikke tilladt at benytte en 1.Division´s spiller på sit 2.Division´s hold som afløser fordi man lige står og mangler (Regler for Spillere/Reserver).

 

4. BillardSyd – Regler for Spillere/Reserver:

En spiller må kun deltage på 1 hold i samme sæson.

 

Som reserve i en alm. Hold-kamp må bruges enhver som ikke har spillet for et andet hold i indeværende sæson.

Et hold i 2.Division må i holdopstilling (pr. kamp) max indeholde 1 spiller som fra foregående sæson er spilleberettiget til 1.Division.

 

Et hold i 3.Division må i holdopstilling ikke indeholde 1 spiller som fra foregående sæson er spilleberettiget til 1.Division.

 

Spilleberettiget til 1.Division det er man når man i en sæson har spillet mindst 3 kampe (incl. Pokalkampe) og dermed er finaleberettiget , på et hold som er i 1.division eller spiller sig til oprykning.

 

Hvis en restauration har flere hold er der følgende muligheder for dispensation til at låne reserver:

Et hold i 1.Division må i nødstilfælde låne en spiller fra samme restaurations øvrige hold i 1./2./3.Division , max. 1 gang pr. spiller.

 

Et hold i 2.Division må i nødstilfælde låne en spiller fra samme restaurations øvrige hold i 2./3.Division , max. 1 gang pr. spiller.

 

Et hold i 3.Division må i nødstilfælde låne en spiller fra samme restaurations øvrige hold i 3.Division , max. 1 gang pr. spiller.

 

Dvs. at anden gang et nødstilfælde opstår må man ikke gøre brug af den samme spiller som 1. gang osv.

 

Denne dispensation opnås hos Turneringslederen 40 52 60 09 pr. SMS / TLF , med oplysning af navn på spilleren og vil løbende være opdateret på www.billardsyd.dk.

 

En spiller som er spilleberettiget til 1.Division

men i efterfølgende sæson ikke spiller/opnår 3 kampe for et hold der efterfølgende er berettiget må betragtes som nulstillet til ny sæson.

 

Geografiske tilhørsforhold for en spiller som ønsker at deltage

i BillardSyd Holdturneringer er at spilleren har Bopæl (Iflg. Folkeregister) i en af følgende kommuner: Lolland , Guldborgsund , Vordingborg eller Næstved.

Der er en stående dispensation til at spillere der deltog på et hold i den foregående sæson stadig må deltage i den nye sæson , ved øvrige forhold må ansøges til Bestyrelsen om evt. at opnå en dispensation.

 

Hvis det opdages/oplyses at et hold i en kamp har gjort brug af en ikke berettiget spiller har Turneringslederen bemyndigelse til at idømme holdet en straf for denne kamp = tab af 2 mp.

 

Protest i forhold til ikke berettiget spiller

indgives hurtigst muligt at dette opdages (Således at Bestyrelsen kan behandle sagen) , Skriftligt til Bestyrelsen BillardSyd pr. mail/SMS per.billard@gmail.com / 40 52 60 09 , senest ved grundspillets afslutning og minimum 48 timer før start på Finalestævnet – Alt indkommet herefter vil tidligst kunne blive behandlet ved førstkommende Bestyrelsesmøde efter Finalestævnet.

 

5. BillardSyd – Regler for Afbud / Evt. kampflytning:

 

Ved afbud til holdkamp vinder modstanderen: v.u.k. 16-0.

Det afbudsgivende hold fratrækkes 2 M.P. i deres Divisionsstilling.

Dette gælder også ved afbud til en Pokalkamp !!!

Ved afbud senere end 24 timer før kamp kan man blive pålagt at være med til at betale for den tilberedte/bestilte mad kr.300,-.

 

Hvis et hold i løbet af en sæson melder afbud 3 gange, kan dette hold uanset placering ikke deltage ved Finalestævne.

 

Evt. kampflytning   -   Aftale mellem 2 hold.

Ved aftale skal ny dato vedtages af begge hold og meddeles til Turneringslederen senest dagen før oprindelig programsat kampdato.

Når en sådan dato er meldt ind er den bindende.

 

Flyttede kampe fra:

  1. Turneringshalvdel.1 (før 31/12-2023) – Skal være afviklet senest i uge 2.
  2. Turneringshalvdel.2 (efter 31/12-2023) – Skal være afviklet senest i uge 9 , Kampe programsat herefter må kun rykkes til tidligere afvikling.
  3. Undtagelsen fra pkt. 1 & 2 er hvis 2 hold vælger at bytte hjemme/ude i de 2 halvsæsoner dvs. beholder spillerunde i samme uger som oprindelig programsat.
  4. Der henstilles til at såfremt en Restauration afvikler en ugeturnering i skomager-billard er man selvfølgelig fleksibel med hensyn til at finde en anden uge til kampe mod pågældende Restaurations hold, når de henvender sig i god tid.

 

6. Spilleregler/Kampen:

Der spilles fra 0-70 point. Der skal afsluttes med kegle el. modstanderen laver ”skæve”. Vinderscoren er altid 70 point (man tæller ikke overpoint) og man taber på max. 68 point.

 

Udlæg: Den spiller som står øverst på kampsedlen lægger ud. Begge hold får lige mange udlæg = 8 hver.

 

Point: Rødt=4 point, blegt=4 point, en kegle=2 point, kongen/midterpind alene (i et fuldt besat keglefelt) =6 point.

 

Alle kegler i et gennemløb=16 point (det er ikke et gennemløb hvis der befinder sig en anden hvid bal i keglefeltet).

Bal ud over banden tæller som kassehul, 3 baller i hul er selvfølgelig 10 skæve.

 

Berørt bal=stødt bal. Får man rørt en bal med køen, en beklædningsgenstand el. kroppen mm, eller ved manglende bande, er der touche = 6 skæve + det man evt. laver oveni. Hvis modstanderen ønsker det, kan han vælge at tage rød bal i hånden, han kan også vælge at spille ballen som den ligger.

 

Direkte=6 skæve + de point der evt. bliver lavet ud over det.

Direkte er hvis den pointgivende bal ikke har været i bande el. ikke har været ramt af en anden bal som kommer fra en bande.

 

Alle kegler skal så vidt det er muligt altid rettes ind på pletterne efter endt stød ( de rettes ind af borddommeren). Der skal dog være luft mellem bal og kegle. Hvis en kegle ikke har været væltet og ballen hviler op ad denne kegle, skal keglen blive stående og må derfor ikke fjernes.

 

En hvid bal som har været i kassehul og ikke kan lægges på pletten, lægges først på plads når alle baller ligger stille efter næste stød, skal dog stadig ligge på samme plet uanset den nye placering af den anden hvide bal. ( er pletten stadig optaget, forbliver den ude af spillet et stød mere, el. til pletten er ledig)

 

Det er spillerens eget ansvar at vente med at støde indtil dommeren har sat kegler på plads og evt. placeret baller på pletterne, støder man inden bordet er klart dømmes der direkte= 6 skæve+ evt. point.

 

Der må benyttes jordemoder/jomfru/maskine i BillardSyd , hvis en sådan er tilstede i lokalet og står til rådighed for alle.

 

Det indskærpes til Borddommer og Tavlefører at følge rigtig godt med i spillet således at vi altid får dømt korrekt dvs.

 1. Borddommeren bestemmer.

 2. Ved tvivlstilfælde er det efter samråd med Tavleføreren at Borddommeren dømmer.

 3. Tilskuere og spillere dømmer intet !

 4. Borddommer og Tavlefører må naturligvis ikke bruge mobiltelefon / Ipad og lignende mens de dømmer !

 

 

7. Resultater/Stilling:

Man får 3 point for en vundet holdkamp, 1 point for en uafgjort holdkamp og 0 point for en tabt holdkamp.

 

Man opnår også en score, feks. 10-6 ( 10 vundne kampe og 6 tabte).

På kampseddel skrives 1 for en vundet og 0 for en tabt.

 

Resultatet af en holdkamp skal indberettes af hjemmeholdet senest 24 timer efter at kampen er færdigspillet til:   Turneringleder Per P.   på SMS : 40 52 60 09 ,

på mail : per.billard@gmail.com , eller på Messenger.

 

Resultater, Stillinger, Pokalturnering og meget mere, kan følges på vores hjemmeside der bliver opdateret flere gange om ugen www.billardsyd.dk

 

Stilling/Seedningsrækkefølge for Indledende puljer:

  1. M.P.
  2. Scoredifference
  3. Sejre
  4. Indbyrdes Kampe
  5. Omkamp a´la Play-Off om placering , på neutral bane ca lige lang køreafstand.

 

8. BillardSyd – Regler for Finaler og K.O.Kampe:

Pokalkampe, Pokalfinale & Finalestævne.

 

Kampsedler:

De 2 holdledere trækker lod om udlæg ca 15 minutter før kick-off og vinderen bestemmer om de vil være Hjemmebane / Udebane.

De får herefter hver udleveret en kampseddel hvorpå man skriver sit eget hold , derefter afleveres sedlen til stævneleder som samkører disse til kampstart.

 

Puljekampe v/6 Hold til slutspil:

De afvikles efter seedning 1 mod 3 , Vinder.1 mod oversidder og Taber.1 mod oversidder.

Der spilles alle 16 singler og i tilfælde af uafgjort i første holdkamp skal kampsedlen sammentælles for keglepoint , således at holdet med flest point også spiller kamp.2.

Seedning til puljefordeling:

(1-4-6) (2-3-5).

Semifinaler:

1A-2B , 1B-2A.

Placering i puljen:

1. M.P.

2. Scoredifference

3. Egne keglepoint i alle kampe

4. Omkamp - Holdpot (se under K.O.)

 

K.O. kampe (Kvart- Semi- Bronze- & Finalen + Pokalkampe):

Der spilles til 9 point = 9 sejre.

I tilfælde af uafgjort 8-8 spilles herefter en omkamp som Holdpot 4 mod 4 til 150 p. denne kamp afgør således sejren. Der trækkes lod om udlægget og når Hold.A har skrevet deres tavle , vælger Hold.B hvordan de vil stille op ligesom i MakkerPot.

 

Seedning til kvartfinaler efter 1 pulje:

1-8 , 2-7 , 3-6 & 4-5.   Vinder1-Vinder4 , Vinder2-Vinder3.

 

Seedning til kvartfinaler efter 2 puljer:

1A-4B , 1B-4A , 3B-2A & 3A-2B.   Vinder1-Vinder4 , Vinder2-Vinder3.

 

Seedning til kvartfinaler ved 6 hold fra 1 pulje:

3-6 & 4-5.   1-Vinder2 , 2-Vinder1.

 

9. BillardSyd & Carlsberg-Cup – Pokalturnering 2023/24

 

Særregler for Pokalturnering:

Distancen er stadig til 70 point, men spillere på hold i 2.Division skal starte på 6 point på tavlen og spillere på hold i 3.Division skal starte på 10 point på tavlen, også når disse hold evt. mødes indbyrdes.

 

Indledende Runder:

Der spilles i ugerne 40/41 (1.Runde), 45/46 (2.Runde) og 1/2 (3.Runde), efter åben lodtrækning uden seedning, og det er holdet der trækkes op først der får hjemmebane.

I 1.Runde deltager det antal x 2 som er tilmeldt flere end 16 hold, der udtrækkes blandt alle tilmeldte hold.

Det vil være muligt at flytte Pokalkampe ca 10 dage frem eller tilbage.

 

Finaleafvikling:

Det er tidligere vedtaget efter indkomne forslag, at vi spiller Pokal-Finalen på et sted med 2 borde til afviklingen.

Når der i åben lodtrækning er spillet ned til 4 hold afvikler disse en Pokal-Finale efter følgende program:

Kl. 11.30   Lodtrækning til de 2 Semifinaler

Kl. 12.00   Semifinale.1 & Semifinale.2

Ca. 16.00   Finalen & Bronzekamp

Ca. 20.00   Præmieoverrækkelse

Det er Pokalkampe, der spilles til 9 sejre og tiderne kun vejledende.

 

I denne sæson spilles Pokalfinalen lørdag d.10/2 i uge 6-2024 på SlukEfter – Næstved.

 

Præmieliste 2024:

1.Præmie   4.000,- + 1 fl. Sprut

2.Præmie   2.500,- + 1 fl. Sprut

3.Præmie   2.000,- + 1 fl. Sprut

4.Præmie   1.000,- + 1 fl. Sprut

Highscore = 1 fl. Sprut

 

Herudover en Vandrepokal Indstiftet af Kafé Annén-Vordingborg som det vindende hold opbevarer indtil næste Pokalfinale og de sørger også for at deres Holdnavn bliver indgraveret i pokalen.

Ejerpokaler venligst sponsoreret af Bodega Slap Á – Rødbyhavn.

Flasker venligst sponsoreret af SlukEfter – Næstved.

 

 

10. BillardSyd – Turneringsstruktur  2023/2024 Divisioner:

 

Nye Hold:

Nye hold tilmeldes i 2.Division – dog gælder hovedreglen fra 2.Division også disse , dvs ved flere 1.Division berettiget spillere skal de starte i 1.Division hvis der er plads.

 

1.Division:

Hovedregel:

Max. 10 Hold - I tilfælde af flere end 10 tilmeldinger tilbydes nye hold en plads i 2.Division.

Nedrykning nr. 9 & 10 - I tilfælde af max.8 hold er det altid nederste hold der nedrykker.

 

2023/2024:

8 Hold tilmeldt. Nr.1 - 6 spiller slutspil efter Pulje til Cup princip.

Nedrykning: Nederste hold i puljen.

 

2.Division:

Hovedregel:

Et hold i 2.Division må i holdopstilling (pr. kamp) max indeholde 1 spiller som fra foregående sæson er spilleberettiget til 1.Division.

 

2023/2024:

9 Hold tilmeldt. Nr.1 - 8 spiller slutspil efter Cup princip.

Oprykning nr. 1 & 2 fra slutspillet.

Nedrykning: Nederste hold i puljen.

 

3.Division:

Hovedregel:

Et hold i 3.Division må i holdopstilling ikke indeholde 1 spiller som fra foregående sæson er spilleberettiget til 1.Division.

 

2023/2024:

7 Hold tilmeldt. Nr.1 - 6 spiller slutspil efter Pulje til Cup princip.

Oprykning nr. 1 & 2 fra slutspillet.

 

For alle puljer gælder at ved 6 hold i puljen spilles i grundspillet 3 runder mod hinanden.

 

Spillere:

Spilleberettiget til 1.Division det er man når man en sæson har spillet mindst 3 kampe (og dermed finaleberettiget) på et hold som er i 1.division eller spiller sig til oprykning.

 

Finaleberettiget Finalestævne = spillet mindst 3 kampe (incl. Pokalkampe).

 

Finaleberettiget Pokalturnering = Deltaget på holdet i min. 1 Pokalkamp eller 2 Divisionskampe forud for Pokal-Finalen.

Spillere må ikke deltage på 2 hold i samme sæson og man er låst til det hold man starter på. Undtagelsen er iflg. Regler for reserver og skal være anmeldt udlånt fra andet hold på samme spillested.

 

11. Kval.Puljer:

I tilfælde hvor Bestyrelsen BillardSyd finder det nødvendigt, kan man indlede en ny sæson med afvikling af Kval.Puljer, for at få en fair seedning af de tilmeldte hold i de rette Divisioner.

Når en sådan afvikling foretages gælder regelsæt for den øverst rangerende række , således at ingen hold vil være stillet dårligere end de ellers ville have været (max.1.Div.Spillere osv.) , og efterfølgende inddeling i Divisioner må man selvfølgelig bruge samme mandskab uanset række , da de pågældende spillere uanset tidligere styrke selv har medvirket til at spille holdet til den pågældende række (Mindst 3 kampe).

 

12. Grundregler.2018:

 

BillardSyd Bestyrelsen har tidligere stillet sig selv nogle grundlæggende spørgsmål som skulle kunne danne grundlag for at de fleste ville kunne forstå de afgørelser der nogen gange bliver truffet.

Vi har efterfølgende haft afstemninger om disse (Man kan jo ikke ALTID være enige!!) , og herunder følger her en kopi af resultatet.

En del af disse har tidligere været administrativ praksis uden dog at være en regel.

 

Grundregler pr. d.18/8-2018:

                                              

1: Hvem kan deltage i BillardSyd ?

Alle Værtshuse/Restaurationer som har et gyldigt Cvr.Nr. og Bevilling, inden for geografisk dækningsområde.

                                                          

2: Hvilke krav kan/skal vi stille ang. Drikkevarer til Restauratører i BillardSyd ?

Det er 100% Restauratørens eget valg hvad man ønsker at sælge/servere for sine gæster.

Spillesteder bedes venligst om ikke at servere dåseøl og lignende , med forbehold for Leverandørsvigt / Ølstrejke / Varer der periodevis kun kan fås på dåse.

 

3: Hvilke krav kan/skal vi stille ang. Personale til Restauratører i BillardSyd ?

Der skal på alle Spillesteder være ædrueligt og imødekommende personale , god service samt baggrundsmusik.

 

4: Hvilke krav skal vi stille ang. Alternativt Spillested i BillardSyd ?

Ønsker en Restauratør at henlægge en/flere kampe på anden adresse end egen restauration er det Restauratørens ansvar at overholde alle regler ang. Personalebesætning , Drikkevarer køb/salg og evt. nødvendig Lejlighedstilladelse/Alkoholbevilling.

 

5: Vedrørende seedning af flyttede hold i BillardSyd ?

Når/hvis et hold skifter Værtshus eller holdnummer medtages deres seedning i gældende række såfremt at minimum 50% af spillerne er gengangere.

 

6: Vedrørende seedning af Nye hold i BillardSyd ?

Når et nyt hold tilmelder sig og forespurgt på ønske om at starte i 3.Division, har vi tidligere sæsoner vurderet navngivne spillere på deres erfaring/styrke og efterfølgende givet tilsagn om 3.Division hvis styrkeforholdet var passende til dette. Ligeledes har vi i få tilfælde gjort det samme omkring 1.Division.

Dette vil forsat være vores udgangspunkt.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen BillardSyd